Havudsigt af Victor Ash

Bag processen af silo kunstværket

on lørdag, 21 september 2013. Posted in Silo Kunst

Indblik i silo kunstværkets realiseringsproces

Processen med realiseringen af det 1600m2 silo kunstværk har krævet meget arbejde. Victor Ash havde to assistenter nemlig Linda Baum og Rasmus Rubak, til at hjælpe i de 2 1/2 måned det tog at udføre værket.

Victor Ash har stor erfaring med fremstilling af store værker mange steder i verden. Alt fra en bjergtop i Bad Gastain i Østrig, huse i hongkong og høje mure i Berlin har været lærred for Victors kunstværker. Der er stor forskel på hvilke metoder der skal tages i brug, og det afhænger meget af stedet, omgivelser, årstiden, vejret overfladerne og meget andet.

Kunstneren og hans team har haft mange udfordringer og udforudsete episoder i silo kunstværkets realsieringsproces. Når man står og nyder det endelige og meget smukke værk med alle dets detaljer, skyldes det proffesionelt arbejde fra en kunstner med den rette ekspertise, rutine og erfaring.

Om teknikken bag værket

 

Teknikken der er brugt er en såkaldt stencil teknik. Motivet til værket blev gennemarbejdet på computer og printet ud på store stykker plastik, som så limes op på siloen stykke for stykke som et kæmpe stort puslespil. Derefter skæres de mange detaljer ud og så males motiv på siloen.

Når man arbejder i så store motiver og på en 30 meter høj silo er der mange ubekendte faktorer som spiller ind. Når overfladen er beton skal der bruges en speciel lim og man kan ikke altid bruge sprøjte pistol en også penslen skal i brug for at sikre at alt er smukt og fremstår skarpt.

Så er der vejret. Ved havnen blæser det og i særdeleshed nar man arbejder op til 30 meter oppe i luften, som gør både håndtering af store stykker plastik samt male processen besværlig. Og når det regner kan det få fatale konsekvenser hvis maling løber, så det er med at være forudseende og gardere sig imod vejrgudernes luner.

 

Bag processen af silo kunstværket

Leave a comment

Please login to leave a comment. Optional login below.

Cron Job Starts